Sammen løfter vi krævende opgaver, med unikke løsninger i håndværksmæssig særklasse.

Hos Mester Madsen A/S får du ansvar tilpasset dine kompetencer. Vi tror på, at ejerskab i opgaverne giver bedre kvalitet – og en mere tilfredsstillende hverdag.
Du bliver en del af et hold, hvor man forventer noget af hinanden og hjælper hinanden i mål.

Madsen Entreprise
Vægter håndværket højt
Møde ved projekt
2026

Bliv en del af holdet.

Vi er et hold af tømrere, snedkere og lærlinge med base i Præstø, og vi vokser. Hvis du har fagligheden og ønsket om at arbejde med krævende byggeopgaver, vil vi gerne høre fra dig.

Vi bygger mennesker. Ikke kun byggeri.

Vi uddanner lærlinge med en klar struktur og et mål om, at de kan arbejde selvstændigt med høj kvalitet. Samtidig arbejder vi med mentorordninger og udvikling af både nye og erfarne medarbejdere.

Vi ansætter ikke kun for at løse en opgave, men for at opbygge et stærkt hold over tid og vi har en forventning om at vi altid uddanner en lærling vi har lyst til at ansætte som svend.

Syv personer i afslappet pausestilling udendørs med træ og et telt i baggrunden; seks sidder på en bukkebænk og holder sodavand, mens en kvinde står og kigger på sin telefon.
Fredagsmøde
2026

En hverdag der hænger sammen med familien.

Vi ved, at arbejdslivet også skal fungere udenfor byggepladsen. Derfor arbejder vi med klare rammer, ordentlig planlægning og en ledelse, der er til at få fat i. Det skal give ro i hverdagen, både på arbejde og derhjemme hos familien.

Et hold med erfaring og plads til nye kollegaer.

Mester Madsen A/S er en tømrer- og snedkervirksomhed med omkring 50 medarbejdere og en stærk faglig profil inden for renovering og eksisterende byggeri. Vi arbejder med alt fra bevaringsværdige ejendomme til større entrepriseopgaver og specialløsninger fra eget værksted. Hos os er kvalitet, ansvar og samarbejde en naturlig del af hverdagen – både i udførelsen og i måden vi driver virksomhed på.

En gruppe mennesker i røde T-shirts med Danmarks flag sidder på gul-grønne stadionpladser, nogle med danske flag i hænderne, mens de smiler og nyder begivenheden.
Firmatur til Gdansk
2024
To mænd står på en scene med metalkonstruktioner i loftet. Den ene mand taler i en mikrofon og har på en ternet skjorte og brune bukser. Den anden mand, også i ternet skjorte, holder et stort gavekort med teksten "GAVEKORT 5000 kr." og et websted, begge smilende.
Prisuddeling
2025

Vi glæder os til at høre fra netop dig.

Sådan ansøger du – send din ansøgning og CV til toemrer@mestermadsen.dk eller ring på 55 99 11 55. Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer dig til en samtale, hvor vi sammen afdækker, hvordan du kan bidrage til vores vækst og samtidig udvikle dig fagligt.