Forsikringsskader

Mester Madsen A/S er også en stærk samarbejdspartner på forsikringsområdet.

Vi varetager dagligt taksering og udførende opgaver for forsikringsselskaber.

Det drejer sig typisk om skader som råd- og svampeskader, indbrudsskader, vand- og røgskader, brandskader, stormskader m.v.
Det er primært vores certificeret håndværkstaksator Nikolaj Green Pallisgaard, som varetager disse opgaver, og via håndværkstaksator- uddannelsen kan han også være behjælpelig med:

  • At opgøre en forsikringsydelse efter forsikringsbetingelsernes regler.
  • At vurdere, om de anmeldte skader er dækket af forsikringen.
  • At vurdere, om der, i ukomplicerede sager, er basis for regreskrav.

Det betyder, at vi hos Mester Madsen A/S, udover det håndværksmæssige, også kan hjælpe og vejlede vores kunder på flere forsikringsmæssige områder.

Tømrer, projektleder og certificeret håndværkstaksator Nikolaj Green Pallisgaard har en bred viden på forsikringsområdet, både gennem sin uddannelse som tømrer og certificeret håndværkstaksator, men også gennem sit daglige arbejde med besigtigelser og taksering for forsikringsselskaberne.