Det er med stolthed, at vi nu kan meddele, at Hammer Bakker I/S officielt bliver en del af Mester Madsen A/S. Vi har gennem flere år hjulpet hinanden med forskellige byggeprojekter i lokalområdet, men det er nu på tide, at udvide vores samarbejde.

Jakob og Thomas har gennem de sidste 5 år drevet Hammer Bakker I/S sammen, og har oparbejdet en god kundekreds, som i fremtiden vil få glæde af dette samarbejde: “Vi har det sidste stykke tid oplevet en stigende efterspørgsel på vores arbejde – men har haft svært ved at nå alle opgaver til tiden. Derfor er vi sikre på, at denne kombination vil være til glæde for os alle, og ikke mindst vores kunder. Navnet Hammer Bakker udgår, men vi lover, at kvaliteten og værdierne er de samme.”

Vi vil nu være 35 medarbejdere, der beskæftiger sig med hoved og fag-entrepriser og forsikringssager. Vi udfører opgaver for både private, erhverv og offentlige, samt eget snedkerværksted og mange opgaver på fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Del gerne